Hvad er sektioner, kategorier og artikler i Joomla?

Skrevet af  Henrik Holm Nielsen

Joomla CMS er verdens bedste Open Source CMS system, og en del af årsagen til det, er Joomla's måde at håndtere og kategorisere de tekster eller artikler du indtaster og fremviser til dine brugere.

Denne artikel vedrører følgende Joomla versioner: Joomla 1.5 Joomla 2.5 Joomla 3.x

For at give brugeren og webmasteren de bedste muligheder for at kunne inddele sine tekster på bedst mulige vis, har man indbygget nogle funktioner til dette formål, nemlig "sektioner" og "kategorier".

Hvad handler det så om, disse begreber?

Sektioner, kategorier og artikler i JoomlaFor bedst muligt at illustrere hvad disse begreber handler om, så forestil dig et øjeblik at du befinder dig på et bibliotek. Her vil du kunne finde tusindvis af bøger, og for at gøre det lettest muligt for dig at finde en bog om et specifikt emne, så har man sorteret bøgerne i forskellige emner således at alle bøger om madlavning står på én reol. Men som bekendt er der jo mange forskellige former for madlavningsteknikker, råvarer og køkkener i verden, så derfor har man også underopdelt emnet madlavning i genrer, verdensdele eller råvarer som placeres på hver sine hylde, så du ikke nødvendigvis skal gennemgå 1500 bøger for at finde den om "Hvordan man laver pizza", som du søger.

Hvis vi skal overføre scenariet ovenfor til vores verden i Joomla, så betyder det at du skal betragte det som følgende:

Joomla = Biblioteket
Sektioner = Reoler
Kategorier = Hylder
Artikler = Bøger

Det betyder, at vi med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse, feks. kunne oprette følgende i Joomla for at inddele vores artikler i emnegrupper, så brugerne lettest muligt kan finde frem til det der interesserer dem.

En sektion ved navn "Madlavning"
En kategori ved navn "Italiensk mad" som placeres i sektionen "Madlavning".
En kategori ved navn "Fransk mad" som placeres i sektionen "Madlavning".
En kategori ved navn "Spansk mad" som placeres i sektionen "Madlavning".
En kategori ved navn "Dansk mad" som placeres i sektionen "Madlavning".

Og efterhånden som vi opretter artikler vedr. de forskellige landes køkkener, så placerer vi dem i de respektive kategorier, så de let kan findes og vises. I Joomla er der nemlig mulighed for, at vi feks. kan bede systemet om at vise en liste med alle artiklerne i kategorien "Italiensk mad" eller feks. alle kategorier i sektionen "Madlavning", så vi let kan præsentere mange artikler vedr. samme emne, ved oprettelse af blot ét menupunkt.

Og derudover....

Benyt evt. uncategorized i Joomla!Det kan jo være, at du laver en hjemmeside med ganske få sider eller artikler og derfor ikke har brug for sektioner og kategorier. Og derfor findes der i Joomla også en mulighed for at tilknytte sine artikler en sektion og kategori som hedder "Uncategorised". Det betyder slet og ret, at artiklen holdes væk fra alle oprettede sektioner og kategorier, og at man selv opretter et specifikt menupunkt eller link til visning af hver enkelt artikel.

OBS - ovenstående har ændret sig fra Joomla ver. 1.6 og fremefter!

Ovenstående beskrivelse, er en beskrivelse af begreberne som de eksisterede indtil og med Joomla! ver. 1.5. I version 1.6 og fremefter har har fjernet begrebet "Sektioner", og man opererer derfor nu kun med kategorier og artikler. Og derudover kan man i ver. 1.6+ placere kategorier inde i andre kategorier, i lige så mange niveauer man har behov for! Artiklerne håndteres som altid, og placeres i kategorier hvis de ikke er "Uncategorized".

Til toppen