Hvad er Open Source og Joomla CMS?

Skrevet af  Henrik Holm Nielsen

Joomla er Open SourceVed hjælp af internettet kan it-kyndige folk, spredt rundt omkring i verden, arbejde sammen om at udvikle programmer ved at dele programkoden med hinanden.
Folk der arbejder med open source har en ting til fælles: De mener alle, at programkoden for et program skal være tilgængelig for alle der ønsker det. De mener, at det giver den bedste mulighed for at programmer løbende kan forbedres og udbygges. Mange af disse folk & udviklerne, arbejder gratis på projekterne. De gør det dels fordi det er deres hobby, men også fordi de ofte selv har brug for softwaren.

I de senere år har en række af større it-virksomheder ansat open source-udviklere. Udviklerne fortsætter med at arbejde med open source-projekter, men aflønnes nu af it-virksomhederne, hvilket har givet Open Source verdenen en stor fremgang. 

Hvad er CMS?

Et Content Management System er software som holder styr på hver enkelt stykke indhold og information på din webside, lidt ligesom et bibliotek holder styr på og opbevarer bøger.

Indholdet og information kan være tekster/artikler, billeder, musik, video, dokumenter og næsten alt andet du kan komme i tanke om til en hjemmeside. Den største fordel ved at benytte CMS er, at det kræver stort set ingen teknisk kompetence & færdigheder at vedligeholde.

Hvad er Joomla CMS?

2nd Level is not affiliated with or endorsed by the Joomla Project or Open Source Matters. The Joomla logo is used under a limited license granted by Open Source Matters the trademark holder in the United States and other countries.Joomla (Swahilli "all together" eller "alle sammen"), er resultat af en afstikker fra et tidligere produkt, nemlig Mambo. Nogle folk i dette projekt mente, at de kunne gøre produktet endnu bedre end det allerede var, men mødte modstand fra stifterne af Mambo projektet. Derfor stiftede de i august 2005 deres eget projekt, som blev døbt Joomla og man begyndte snart at udvikle Joomla CMS helt fra bunden. Siden da, har Joomla vundet mange priser for dets brugervenlighed og funktionalitet, og i dag anslås det, at mere end 75 millioner websites verden over - svarende til 2,8%, er baseret på Joomla. I Danmark er tallet i skrivende stund iflg. CMScrawler.com, helt oppe på 13%!

Er det sikkert at benytte Joomla?

Hvis man skal stille tingene lidt på spisen, så er der intet der er 100% sikkert! Hverken kommerciel software eller Open Source software!
Når det er sagt, så fokuserer teamet bag Joomla rigtig meget på sikkerheden. Og hver eneste version af Joomla gennemgår sikkerhedstests inden frigivelsen, for at eliminere alle kendte sikkerhedsbrister. Men der er desværre mange som synes det er sjovt at finde, bruge og distribuere information om nye sikkerhedsbrister, så der kommer nye problemer til, fra tid til anden.
Heldigvis er teamet bag Joomla, lynhurtige til at rette koden når nye brister opdages. Og der er eksempler på, at koden er rettet, testet og tilgængelig for hele verden, mindre end 24 timer efter at bristerne er opdaget!
Så når snakken falder på sikkerhed, så er det ALTID af yderste vigtighed at sørge for at holde din Joomla hjemmeside opdateret - præcis som du gør det med Windows, Linux, MS Office og anden software du måtte have!

Har du brug for hjælp til at holde din Joomla ajour med nyeste opdateringer, så kontakt os da vi mod et mindre beløb gerne hjælper dig med det, i takt med at opdateringerne udkommer!
Til toppen