Joomla Portfolio & Referencer efter tag


Strikkegarnet.dk

  Mandag, 20 august 2012

Strikkegarnet.dk er en lille webshop med fokus på lækker garn, til strikke-entusiasten.

Hjemmesiden er bygget som "Responsiv" side, og tilpasser sig automatisk alle de mobile platforme den vises på.

Der er valgt Paypal som betalingsløsning, hvilket giver et stort udvalg af kortunderstøttelser.

Ourswedishisland.com

  Onsdag, 17 marts 2010

Et sted i Sverige, har en Dansk familie et drømmehus - placeret i vandkanten, på en ø i en stor sø!

Mere idyllisk sted kan man dårligt forestille sig. Ejeren ønskede sig en hjemmeside indeholdende den samme stemning som på stedet, til fremvisning af huset, billeder samt beskrivelse af praktiske informationer vedr. stedet og området.

Oplev stemningen og se meget mere på hjemmesiden via linket herunder!

Maxcrayon.dk

  Torsdag, 17 marts 2011

Max Crayon - en fræk fyr, man ser blande sig i snart sagt alt, både on-screen, online og på sociale medier.

På hjemmesiden kan man gå igennem en udstilling, indeholdende værker af og med Max ligesom man i shoppen, kan bestille sig selv portrætteret i samme "streg/stil" som de mange andre personer i galleriet.

Se meget mere på hjemmesiden, samt Max's Facebook og Youtube side.

Lyngbyfriskole.dk

  Mandag, 14 marts 2011

Lyngby Friskole er en lille skole, med fokus på leg og glæde ifm. skolegangen.

Hjemmesiden beskriver skoles undervisningstilbud og pædagogiske tilgang til de unge samt undervisningen.

Siden er pr. ikke i drift.

Lenebarnkobkaas.dk

  Søndag, 14 marts 2010

Lene er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og har tproduceret en lang række imponerende kunstværker.

Hjemmeside benyttes til præsentation af disse kunstværker, samt beskrivelse af projekter hun har været en del af.

Ligeledes finder du beskrivelse af Lene samt hendes CV m.m.

Kig på hjemmesiden, og se de mange imponerende værker!

Enevold.dk

  Torsdag, 14 april 2011

For Flemming Enevold, har 2nd Level i samarbejde med IT virksomheden G12, bygget en hjemmeside til præsentation af Flemming samt de mange arrangementer & engagementerman kan hyre Flemming til.

Man kan ligeledes på hjemmesiden se smagsprøver fra såvel tidligere som nuværende forestillinger, med deltagelse af skuespilleren.

Se meget mere på hjemmesiden, via linket herunder.

Casapanoramica.dk

  Torsdag, 12 marts 2009

Ved Lago Maggiore - lige nede på den anden side af de Schweiziske alper - ligger en lille perle af et område, tæt på byen Oggebbio.

Og her har ejerne af denne fantastiske lejlighed, et lille fristed i sommer og vinterperioder - og det hedder Casa Panoramica.

Når man ser udsigten fra terrassen, så er det ikke svært at forestille sig hvordan de er kommet på det navn!

Hjemmeside beskriver lejligheden om omgivelserne - for ja, de udlejer den også i de perioder de ikke selv benytter stedet. Og på hjemmesiden kan du se en opdateret kalender, så du kan se om der er ledigt i netop din ferie!

Hvad venter du på??

Annaholmnielsen.dk

  Søndag, 29 december 2013

Annaholmnielsen.dk er en stilistisk meget "ren" hjemmeside, som ejeren benytter til at fremvise sine malerier.

Siden som er redesignet i 2013, indeholder ikke meget andet end et galleri - men viser hvor simpelt det kan gøres, med rene lnier, få kontrastfarver og flotte billeder samt fotos.

Anette Ploug

  Onsdag, 12 marts 2008

Anette Ploug har tegnet og malet hele livet, og besluttede i 2006 / 2007 at nu skulle der andre boller på suppen.

Så hun droppede sin lederstilling i en større dansk virksomhed, for at hellige sig kunsten på fuld tid! Stor respekt Anette - det er vi nok mange der drømmer om at kunne - og turde!

For at have et sted at fremvise sin kunst og sine blogindlæg, bad Anette 2nd Level om at bygge hende en hjemmeside. Og denne hjemmeside har siden udviklet sig visuelt til det den er i dag!

 

Der findes rigtig mange steder på internettet, som tilbyder gratis hjemmesider. Det lyder jo rigtig godt - så hvorfor så overhovedet overveje at betale for at få lavet en hjemmeside?

Herunder er har vi lavet en lille guide, som kan bruges til at kan hjælpe dig med at beslutte, om en gratis hjemmeside er en mulighed for dig - eller om du istedet er bedre tjent med at betale en smule, for at få en hjemmeside 100% skræddersyet til dine behov!

Skal du bruge hjemmesiden ifm. et  firma eller privat? 

Noget af det første der skal overvejes, er om hjemmesiden skal bruges til promovering eller ligefrem salg af varer, for en virksomhed. Eller om hjemmesiden udelukkende skal benyttes privat.

Hvis du skal bruge hjemmesiden ifm. en virksomhed, så er det vigtigt at huske på at potentielle kunder skal have så god en oplevelse på din hjemmeside, som overhovedet muligt. Dvs. at du skal være sikker på, at der ikke er (for mange) irritationsmomenter, samt at hjemmesiden opfordrer til handling.

Ét (for potentielle kunder) irritationsmoment som ses ofte på gratis hjemmesider, er reklamer. Hvis man er rigtig uheldig, så kan der endda være tale om reklamer for konkurrende produkter, og det holder bare ikke!

Et andet irritationsmoment kan være, hvis ejeren af hjemmesiden ikke har 100% frihed til at vælge og måske endda optimere hjemmesidens udseende, design og opfordringer til handling. 

Et tredie irritationsmoment kan være, hvis din hjemmeside føles meget langsom at surfe rundt på - eller måske i perioder slet ikke svarer! Det er der ikke mange potentielle kunder som har tålmodighed til...

Skal du sælge eller tilbyde varer/ydelser fra din hjemmeside?

Hvad skal du bruge din hjemmeside til? Hvis du skal bruge din hjemmeside til at skaffe kunder, så er det vigtigt at din hjemmeside ser troværdig ud! Dvs. at det ikke fremmer dine muligheder, hvis der fx. dukker popup-reklamer frem på den potentielle kundes skærm, hele tiden.

Ej heller er det fremmende for et muligt salg, hvis kunden føler at din hjemmeside ikke er gennemarbejdet og professionel. Husk at, om et muligt salg bliver gennemført eller ej, oftest handler om hvorvidt den poteltielle køber har tillid til dig (husk - dit ansigt er selve hjemmesiden) og derudover tillid til selve købsprocessen. Har man ikke denne tillid, så søger man naturligvis sine varer et andet sted!

Så hvis du skal vælge en udbyder af gratis hjemmeside til din virksomhed, så skal du være sikker på at du kan opbygge en troværdig og tillidsvækkende hjemmeside, ellers spilder du måske din tid - og i værste fald, får du svært ved at drive din virksomhed.

Er synlighed og søgemaskineoptimering vigtigt for dig?

Hvis synlighed er vigtig for dig, så skal du meget nøje overveje og orientere dig om mulighederne for at optimere din hjemmeside, så det er mest mulig synling indenfor de områder du ønsker at blive fundet.

Hvis du markedsfører din hjemmeside, andre steder end på internettet, så kender folk måske allerede adressen på din hjemmeside, og skal nu blot taste din adresse i en internetbrowser for at finde den.

Men hvis du udelukkende satser på, at folk finder din hjemmeside på internettet når de skriver "røde tshirts" i søgefeltet på en søgemaskine, så er det af afgørende betydning, at du er i stand til at optimere din hjemmeside, så du står i den absolut øverste del af listen, som fremkommer foran brugeren efter en søgning.

Hvis ikke din hjemmeside overholder de krav og ønsker som søgemaskinerne stiller for at positionere dig højt i søgningerne, så kan du let risikere at du aldrig bliver fundet på nettet. Eller i bedste fald, når du endelig findes af brugere, så er det de "forkerte brugere" - nemlig dem som slet ikke var interesserede i "røde tshirts", men som fandt dig fordi de fx. søgte på "dankort betaling" som du tilfældigvis tilbyder.

Inden du vælger en gratis hjemmeside, så skal du skal være sikker på, at du kan arbejde med din hjemmeside i en grad, så du løbende kan optimere dine chancer for at blive fundet - ellers spilder du måske din tid!

Har du specifikke krav til funktionalitet eller design på din hjemmeside?

Det er nævnt tidligere i denne artikel, men hvis du har specifikke krav eller ønsker til udseendet og naturligvis også funktionaliteten på din hjemmeside, så skal du være sikker på at du kan få dem opfyldt hvis du vælger en gratis hjemmeside!

Det behøver ikke være avancerede behov du har - men hvis det er essentielle behov, som skal sikre dig et salg eller leverance af information, så er det af stor betydning at du kan få behovet opfyldt. 

Af ønsker til funktionalitet man ofte har ifm. en hjemmeside, kan bla. nævnes: 

  • Kontaktformular.
  • Bestillingsformular - til produkter, spørgeskema eller brochurer/information?
  • Integreret nyhedsbrev, med automatisk tilmelding til modtagerliste.
  • Produktkatalog.
  • Internetbutik/webshop med integrerede betalingsmuligheder.
  • Mulighed for hurtigt at ændre tekst/indhold på hjemmesiden.

Og det siger sig selv, at hvis man fx. har defineret en grafisk profil til sin virksomhed, som angiver nogle retningslinier for hvilke farver, skrifttyper, grafiske elementer og logos der skal benyttes på hjemmesiden, så skal man sikre at dette kan lade sig gøre - ellers spilder du måske din tid!

Er oppetid og tilgængelighed vigtigt for dig?

Kan du leve med, at din hjemmeside ikke er tilgængelig fra tid til anden? Eller vil du kunne leve med, at din hjemmeside kan være meget lang tid om af svare og levere et skærmbillede for dine brugere?

Du skal vide, at leverandører af gratis hjemmesider, MEGET sjældent garanterer din hjemmesides tilgængelighed og desuden ofte belaster deres servere voldsomt, da de som regel ikke føler at de har forpligtelser til at levere hurtige hjemmesider, når der ikke betales for ydelsen.

Hvis det er af afgørende betydning for dig og evt. dine potentielle kunder at din hjemmeside føles hurtig og altid svarer, så skal du sikre dig at din leverandør af gratis hjemmeside kan levere dig dette - ellers spilder du måske din tid!

Kan du få behov for at kunne modtage hjælp til opsætning af hjemmesiden?

Det sidste punkt vi vil nævne i denne forbindelse, er at du skal gøre dig nogle tanker om dine egne evner og den mængde tid du kan kaste efter et projekt "hjemmeside".

Overvej om du vil kunne få brug for at kunne henvende dig til leverandøren og spørge til råds eller hente decideret hjælp til udarbejdelsen/tilpasning af din hjemmeside. Overvej om du har tiden til selv at bygge en hjemmeside, med de udfordringer man vil støde ind i. Betragt det som at bygge et hus - der VIL opstå uventede situationer, som måske både tager tid at løse - men måske også kræver en dybere viden om etablering af hjemmesider, end de fleste har selv.

Så derfor - undersøg om du kan henvende dig til din leverandør af gratis hjemmeside, og bede om hjælp til de problemer der måtte opstå. Hvis ikke - så spilder du måske din tid!

 

Side 1 ud af 2
  • Alle
  • Flersproget
  • Forening
  • Privat
  • Responsive
  • Virksomhed
  • Webshop
  • Default
  • Titel
  • Dato
  • Random
load more hold SHIFT key to load all load all
Til toppen