Hvordan indsætter du et modul midt i din tekst i Joomla CMS?

Skrevet af  Henrik Holm Nielsen

Du har måske set at der typisk i venstre eller højre siden af en hjemmeside, er placeret forskellig funktionalitet. Disse hedder moduler - men véd du at du også kan få dem vist midt i dine artikler og brødtekst?

Denne artikel vedrører følgende Joomla versioner: Joomla 1.5 Joomla 2.5 Joomla 3.x

En Joomla CMS hjemmeside, er opdelt i forskellige felter kaldet positioner, som man kan placere sit indhold i. Men man kan også vise indholdet fra disse positioner, midt i sin egen tekst. Ofte er det dog en god ide at oprette nye positioner til dette formål, hvis man kun vil have vist fx. ét modul i sin tekst. Dette fordi man ofte ser flere moduler tilknyttet samme position.

Så - hvordan gør man så? Det er lettere end du tror! Lad os antage, at du kun har ét modul tilknyttet/placeret i positionen "USER9". For at vise dette modul midt i din egen tekst istedet for "USER9" normale position, skal du bare indsætte følgende det sted i din tekst, du ønsker modulet vist:

loadposition user9

Ret positionen på moduletOvenover skrev jeg, at man med fordel kunne oprette en ny separat position til formålet, og det gøres ved at editere sit modul (Administrator -> Extensions -> Module Manager -> klik på det relevante modul). 

Feltet "Position" er en dropdown, hvilket naturligt nok får mange til at tro at det ikke kan tilrettes. Men det kan det! Slet den position der står, og skriv fx. din egen nyopfundne position "min-position" uden gåseøjne, og klik "Save" for at gemme rettelsen.

Derefter benytter du naturligvis navnet på din nye position når du indsætter "loadposition"-koden i din artikel - som i eksemplet herover!

Bemærk: For at ovenstående virker, skal du i "Plug-in Manager under "Extensions", sikre at plug-in med navn "Content - Load Modules" er aktiveret. (Tak til Claus Bangsholm, for at påpege dette)

Til toppen